Bæredygtighed
Når vi drysser glimmer og glamour ud over Dyreborg Glamping, gør vi os umage for at tage de rigtige beslutninger til gavn for lokal bæredygtighed.
Vi har spurgt ind til møbelleverandørernes produktionsmetoder, nøje udvalgt vaskeriet, mens kaffen og fødevarerne, som vores gæster kan mæske sig i, er indkøbt lokalt. Kaffekoppen er håndlavet af en lokal keramiker, mens slumretæppet naturligvis er hæklet af certificeret garn og diverse nips købt i genbrugsforretninger.
Vi sorterer affaldet i samarbejde med gæsterne, vander helst området med regnvand fra regnvandsbeholder og rengør med svanemærkede produkter.
Bæredygtigt interiør hos Dyreborg Glamping
Cane-lines lækre daybed har vi valgt fordi den er slidstærkt produceret og kan holde i mange år. Det er dansk design, udviklet på kontoret i Rynkeby her på Fyn. (Faktisk i de tidligere juice-lokaler, men det er en helt anden historie).
Vi ved, at Cane-line gør sig umage for at sikre sig, at deres møbler er produceret med den største omsorg for miljøet og menneskers velbefindende. Deres mission over hele verden er: “at gøre livet behageligt og skabe værdi for livet og de steder, hvor man slapper af”.
Den gode seng fra Sengefabrikken er dansk produceret mens de bløde dyner er miljøvenligt certificerede og sæben er udviklet i Assens blot 40 kilometer fra teltet hos Raunsborg i tæt samarbejde med Plums Laboratorier og Jim Lyngvild. Produkterne indeholder omhyggeligt udvalgte urter, blomster og planter fra naturen. Kan desuden købes i Staldkatessen.
Træet vi bruger er naturligvis enten genbrug eller FSC-certificeret.
Desuden er teltet omgivet af biodiversitet, hav, brombærbuske og vilde kirsebærtræer til gavn for både dyr og miljø.
Vi er inspireret af FN’s verdensklimamål, hvor vi gør os umage for at bidrage til verdensmål 11 ‘Bæredygtige byer og lokalsamfund’ samt verdensmål 12, ‘Ansvarligt forbrug og produktion’.
Vi gør os umage, mens vi hele tiden bliver klogere og dygtigere. Præcis som i verden omkring os.
Så er du naturligvis velkommen til det. På den måde sparer du helt naturligt miljøet for en vask. På den anden side, der er noget lækkert over sprødt hotelsengetøj og luksusdyner, når man er på tur.
Du bestemmer.
Vælger du at medbringe din egen dyne og pude, så skriv det i kommentarfeltet. Så kvitterer vi med en god flaske lokal vin ved ankomsten.